Hvordan har Danmark strøm, når det ikke blæser?

Lyset går ikke ud, når det er vindstille. Her er hvor strømmen så kommer fra, og hvorfor prisen stiger.

Kort svar

Når det er vindstille, kommer strømmen fra kraftvarmeværker, fra solceller om dagen og fra nabolandene via kabler til Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien. Danmark har ca. 2.200 MW kraftvarme på biomasse og affald og ca. 1.450 MW gasturbiner og gasmotorer, og Vestdanmark alene har kabler og forbindelser til udlandet på i alt ca. 7.000 MW. Strømmen er der, men den er dyrere.

Det står klar i fjernvarmen
ca. 2.200 MWkraftvarme på biomasse og affald
ca. 750 MWgasturbiner
ca. 700 MWgasmotorer

Kilde: Added Values for Dansk Fjernvarme, maj 2024, som også bruges på Kraftvarmeværker. Over 2.000 MW elkedler i fjernvarmen kan gøre det modsatte: bruge strøm, når der er for meget.

Hvor meget kommer normalt fra vind?

I 2025 kom 60 % af den strøm, der blev produceret i Danmark, fra vindmøller og 14 % fra solceller (Energinet). Resten kom især fra kraftvarmeværker. På en vindstille dag skal kraftvarme og import dække det meste. Se Hvor meget af Danmarks strøm kommer fra vind?

Kablerne til udlandet

ForbindelseLandKapacitet
SkagerrakNorge1.700 MW
Konti-SkanSverige740 MW
Over landTyskland2.500 MW
Viking LinkStorbritannien1.400 MW
COBRAHolland700 MW

Vestdanmarks forbindelser. Kilde: Energistyrelsen. Østdanmark har forbindelser til Sverige over Øresund og til Tyskland.

Norge og Sverige har meget vandkraft, som kan skrues op, når Danmark mangler strøm. På stille dage importerer Danmark derfor ofte en stor del af forbruget. Se kablerne i brug på Strømmen lige nu.

Kraftvarmeværker

De laver både strøm og fjernvarme. Gasmotorer og gasturbiner kan starte på kort tid, så værkerne kan starte, når vinden stilner, og stoppe igen, når den kommer tilbage. Se hvordan på Kraftvarmeværker.

Solceller

Om dagen fra marts til oktober dækker solceller en del af hullet. Om natten og om vinteren bidrager de næsten ikke.

Hvorfor bliver strømmen dyrere?

Kraftvarme og import koster mere end vind. Det dyreste værk, der skal bruges, sætter prisen for alle. Når vind og sol ikke rækker, er det ofte et gasværk, og så følger elprisen gasprisen. I 2026 var spotprisen i snit 1,29 kr. kl. 19-20 mod 0,46 kr. kl. 13-14, hvor solen hjælper. Se Hvorfor stiger elprisen?

Hvad med flere vindstille dage i træk?

Det sker især om vinteren i højtryk, hvor det er koldt, mørkt og stille. Så kører kraftvarmeværkerne meget, og importen fra vandkraften i Norge og Sverige er vigtig. Batterier kan dække korte huller på minutter og timer og hjælper med at holde elnettet stabilt, men de kan ikke dække flere vindstille dage.

Hvad hvis noget falder ud?

Falder et værk eller et kabel pludselig ud, tager reserverne over inden for sekunder og minutter. Se Hvad sker der, hvis et kraftværk pludselig falder ud?

Sådan gør du

  1. Se hvor strømmen kommer fra lige nu på Strømmen lige nu.
  2. Brug mindre strøm kl. 17-21 på stille dage, hvor prisen er højest.
  3. Få besked, når prisen er lav, med Prisalarm.
Læs også