Elnettet skal hele tiden være i balance. Her er hvem der redder det, når noget går galt, og hvor hurtigt det sker.
Så bliver der brugt mere strøm, end der bliver lavet, og frekvensen i elnettet falder under 50 Hz. Tre slags reserver tager over efter hinanden: de første er fuldt i gang inden for 30 sekunder, de næste inden for 5 minutter og de sidste efter 12½ minut. Se det ske i animationen på Rådighed og aktivering.
Kilde: Energinets krav, som også bruges på Rådighed og aktivering.
Batterier og elkedler mærker selv, at frekvensen falder, og reagerer inden for sekunder. Batterierne giver strøm, elkedlerne skruer ned. De stopper faldet, men får ikke frekvensen helt tilbage til 50 Hz.
Energinets computer sender et signal hvert par sekunder, og anlæggene skruer op eller ned efter det. Den trækker frekvensen tilbage til 50 Hz, så første hjælp er klar igen.
Energinets vagthold bestiller de billigste bud på en liste, fx gasmotorer og gasturbiner. Efter 12½ minut er de fuldt i gang, og de hurtige reserver bliver fri til næste gang.
Vestdanmark er en del af det europæiske net, som er bygget til at klare, at op til 3.000 MW falder ud på én gang. Østdanmark hænger sammen med de nordiske lande og har også en ekstra hurtig reserve, som skal reagere på omkring et sekund.
Falder et kabel til udlandet ud, mens Danmark eksporterer, bliver der lavet mere strøm, end der bliver brugt, og frekvensen stiger. Så lader batterierne op, og elkedlerne skruer op.
Anlæggene får betaling for at stå klar, og den kommer fra elkunderne gennem Energinets tarif på elregningen. Selskabet bag værket, der faldt ud, betaler ubalanceprisen for den strøm, det manglede.